Convivencia og 7 måneder i Ecuador

I dag havde vi det som de kalder "Convivencia". Som er en dag hvor man slipper for normale timer og i stedet skal ned til der hvor nonnerne bor (ja der bor og arbejder nonner på min skole, som så har deres værelser og alt det der nede i en lille have, som så hører til skolen) og høre om Gud. Plus så må man så også tage noget mad med, som man ellers ikke plejer at må. -Jeg havde f.eks lavet fastelavnsboller til hele min klasse, som de rigtig godt kunne lide.. 

Men ja, dagen startede ud med at vi lige kort fik at vide dagens program, også derefter gik ned i en lille sal for at læse lidt i biblen osv.. Nogle sange, bønner og vejen til at komme nærmere på Gud gik tiden ellers med. Jeg havde det rigtig svært med at tage det seriøst, da det jo er noget, som vi overhovedet gør i Danmark. Men jeg prøvede virkelig mit bedste for, at respektere hvor meget det faktisk betyder for dem her, det med religion. 

Det går så først rigtig op for mig, at vi så nu, skal til at sige ting omkring klassen eller bare en selv, om noget som man er ked af eller noget som man er glad for. Som f.eks ting som man har gjort mod andre eller bare ting som man er glad for generelt. Det går så på omgang imellem hver elev, og jeg fik da også lige lov til, at sige nogle få meget forvirrende sætninger på spansk, om hvor glad jeg er for, at de har taget så godt imod mig og ja bla bla bla.. Turen kommer så til en af mine bedsteveninder hernede. Hun starter ud med, at sige noget om de personer som hun holder meget af. Hun nævner så også mit navn og begynder at sige, hvor glad hun er for, at havde fået lov til at kende mig og hvor meget hun holder mig.. Der kunne Freja så ikke holde tårerne tilbage længere.. Normalt er jeg ikke den type person som er god til at vise følseler eller noget, med det her fik mig godt nok til at føle, at det var min sidste dag i Ecuador. Jeg tror virkelig at der gik det op for mig, hvor meget alle de personer her betyder for mig. Selvom jeg ikke snakker ligemeget med dem alle, så har de alligevel alle taget så godt imod mig og har villet snakke med mig. Tror det bliver så hårdt at sige farvel til dem allesammen. Jo jeg savner mine venner og min familie derhjemme rigtig meget og Danmark generelt, men Ecuador giver og lærer mig så mange ting, som jeg ikke ville have vidst, hvis jeg ikke taget hertil. Min udvekling giver mig ikke kun oplevelser som flotte steder jeg vil kunne huske jeg har besøgt, den lærer mig også en masse ting om mig selv, som jeg ikke vidste før og hvor meget jeg sætter pris på de ting, som jeg ikke vidste jeg satte pris på.. 

Jeg tror jeg har fundet ud af, at nogle gange må mange bare springe ud i de ting, som ikke altid går som man regner med.. Ecuador var min tredje prioritet og hvis jeg går tilbage til lidt over et år fra nu af, så havde jeg aldrig troet, at det var her jeg ville tilbringe min udveksling. 

-Ja undskyld det blev så langt og så meget følelsehalløjsludre, men havde bare lige brug for at komme ud med at det her. 7 måneder og det hele, der er det der gør det..   

Næste indlæg bliver om min tur til Galapagosøerne.. 

Chicos los quiero mucho! Siempre estan en mi corazon <3 

Ny værtsfamile og livet er skønt

Ja, nu er det vel allerede ved at være over en måneds tid siden, meeeeen JEG HAR FÅET NY VÆRTSFAMILIE! -Og siden at det er sket, føles det virkelig som om, at jeg lever mit ecuadorianskeeventyr. Ikke at jeg ikke kunne lide min førsteværtsfamilie og samtidigt er det også konceptet med rotary, at man skal bo ved mere end en familie. De havde bare nogle mærkelige regler indimellem, specielt ang. med at gå ud. Plus søsteren havde mange humørsvingninger fra sur til glad hele tiden. Søde var de, men forandring fryder eller hvad man nu siger...
Min anden og nye familie består af en moren (Janeth), faren (Juan Carlos) og to søstre som er 24 (Carla) og 18 (Emily) år gamle, hvor Emily lige nu er på udveksling i Tyskland. Huset er meget mindre og mine hverdage tilbringer jeg mest sammen med moren og søsteren, da min nye værtsfar er militær og arbejder i en hel anden by. Ja også alle arbejderne, da de er ved at lave en tilbygning til huset. De er super søde og jeg føler kun at de vil mig det bedste. Puls nu har jeg endelig fået lov til at gå ud mere, som om aften og til fester. Jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det, uden at det lyder som om, at jeg har været lukket inde den første del af min udveksling, men at jeg nu endelig kan gå ud mere, har bare gjort en hel del. Jeg kan nu endelig være mere sammen med mine venner fra skolen og tage afsted med dem lige efter skole, uden at der er noget problem. Jeg må tage til fester, også i Quito. Plus så føler jeg også at de behandler mig mere voksen end min førsteværtsfamilie. Tanken om at jeg allerede har boet ved dem over en måned, er så mærkelig, men jeg tror kun det er fordi jeg nyder tiden med dem så meget. Det føles som to uger, men jeg har allerede været i Guayaquil med dem, den by hvor min værtsfar arbejder, familiefødselsdag for den sødeste guldklump og andre små ture, hvor jeg har indset hvor meget jeg nyder mit ophold her i Ecuador.

Min nye værtssøster Carla, mig og min nye værtsmor Janeth... Jeg har desværre ikke et billede af os alle fire endnu.. 

 GUAYAQUIL 

Ligesom Jer havde vi også vinterferie, bare en uge før Jer, men ja her tog vi altså til Guayaquil. Det var super hyggeligt og rart nok at komme på en lille tur, i stedet for bare at have tilbragt ferien i Vallen. Min værtsmor havde inviteret Olive med, så mens min værtsfar var på arbejde og min værtsmor ude at lave alle mulige ting var det bare os ude at se på byen. To af dagene mødtes vi også med de to drenge fra vores rotary klub. Først i Guayaquil, hvor vi var ude at spise med den enes familie og en anden dag ude ved stranden som hedder Salinas. En hyggelig lille tur.  

Olive og jeg, som min værtsmor havde inviteret med..

Guayaquil, Ecuadors største by

Mig og min ecuadorianske kæreste..... eller noget... 

En park vi var inde i, som er opkaldt efter firbens tingen på billedet.. -Jeg rørte den også  

Olive, Karl (en dreng fra tyskland, som også er på udveksling i Ecuador og som vi mødte i bussen på vej til Guayaquil) og jeg 

Os alle tre igen, ude for at se vand med lys og musik

En papegøje vi så inde i en dyre park vi var i 

En myresluger eller noget lignede som vi også så 

Olive og Karl 

Livet er skøøøøønt 

Et sted  som hedder "La Chocolatera" som vi besøgte den dag vi var taget ud til stranden, for at mødes med de to drenge fra vores klub, som var taget på ferie der. Lige for at forklare det kort, så ligger Guayaquil ikke ud til en strand, men kun en sø/flod, så man skal køre 1,5/ 2 timer for at komme ud til den strand som hedder Salinas. 

Gruppebillede: Thomas, Jona, Olive og jeg

Salinas <3 

En ny dag i Guayaquil.. Udsigten fra et fyrtårn vi var oppe at se.. 

Vi bestiger trapperne.. hårdt...  

Udsigten fra en anden vinkel oppe ved fyrtårnet 

GUAYAQUIL!!!! 

Fødselsdag for den sødeste guldklump 

Ja så har jeg også været med til familiefødselsdag for den sødeste lille fætter. Det var godt nok ikke det helt vilde,da han kun fyldte 1 år, men det var super hyggeligt også ja så fik jeg da også mødt en lille del af min nye familie.

De slår til piñata 

Århh se ham lige!! Nicolas og hans mor 

Fætter og kusine billede, som jeg også fik lov til at være med på.. 

 Spansk-præsentation 

Lige kort. Så har jeg også haft min første præsentation på spansk for min rotary klub for over 2 måneder siden. Hvis jeg selv skal sige det, synes jeg det gik godt. Selvfølgelig snakkede/snakker jeg ikke flydende spansk allerede, men det går så meget bedre og jeg fik da også ros, udover fra en mand fra rotary, som synes det er for dårligt at jeg ikke kan snakke flynede spansk på under 4 måneder.. Men ja ja..

Carla, Janeth, rotary mand, mig og præsidenten fra min klub.

Ellers kan jeg fortælle, at jeg lige har haft karnevalsferie. Det var meningen at vi skulle have været i Guayaquil, men fordi de er ved at lave en konstruktion på huset, kom min værtsfar  til Quito i stedet for og det endte med at vi bare blev hjemme og lave nogle små hyggelige ting...
Fredag jeg heller ikke i skole, da jeg var til 109 års rotary fødselsdag i Quito og senere til fest om aften, hvor jeg sov hjemme ved den anden pige fra Danmark som bor i Quito.
Lørdag var nok den sjoveste og  mest hyggeligste dag af dem alle. Vi var blevet inviteret af en af de andre værtsfamilier til noget have/fødselsdagsfest i et slags sommerhus som hedder "campo" på spansk. Jeg vidste ikke hvem fødselaren var, men det var så hyggeligt. Da ham drengen som bor ved familien der havde inviteret os, var taget afsted med hans førsteværtsfamilie på ferie, var jeg den eneste udvekslingsstudent. Hvilket faktisk var helt fint med mig. Alle var så søde og noget som jeg simpelthen elsker hernede til fester, om så det bare er med familien eller hvad det er, så danser de. Hvilket vi burde gøre noget mere i Danmark. Dagen startede ud med at jeg næsten ikke kendte nogen, men da vi skulle hjem havde jeg lige pludselig fået 3 mødre og 3 fædre.. Hvad skal jeg sige.. -Alle elsker mig hahaha. Ej, men jeg har da i hvert fald fået to familier mere på listen som jeg gerne vil bo hos. Det er bare en skam, at den med den sjoveste "far" ikke er fra rotary og ikke har nogle på udveksling, så jeg kan komme til at bo i deres hus... Trist..

Jeg synes lige at det her billede skulle med. Selvom det ikke var var en kæmpe stor vild fest de holdte, så var det virkelig hyggeligt og en dag som jeg vil kunne huske tilbage på, når jeg kommer hjem igen.. Ja billedet siger det bedre end mig.
Hvis man ikke skulle kunne forstå engelsk, så siger billeder: Nyd de små ting i livet, for en dag vil du kigge tilbage og opdage at de var store ting. 

Familien havde også en masse køer, som vi fik lov til at malke og snakke med..
Mig og min ko-ven  

Min ko-ven 

Søndag var jeg i lufthaven, da værtsbroen fra min første værtsfamilie kom hjem fra hans udveksling. Nu kender jeg ham endelig, efter så lang tid hvor vi kun har snakket skype. Han var super flink, men også meget skør. Samtidligt var der også meget mærkeligt og lidt skræmmende at tage imod ham i lufthaven, da der kun er lidt over 4 måneder til jeg selv rejser hjem. ARGHHHH

Førsteværtsfamile: Rosi moren, Jorge onkelen, Mayra tanten, mig,  Guillermo morfaren, Pedro Andres broren , Pedro faren, Gina søsteren, Guillermo naboen 

Mandag endnu en dag med ferie, hvor jeg tilbragte den derhjemme og tirsdag skete der heller ikke så meget andet end, at vi var ude at spise med bedsteforældrene...  De hyggeligste små feriedage, hvor jeg har indset at man behøver ikke altid tage på store luksus rejser, for at hygge sig og synes livet er skønt.

Ellers går hverdagene meget stille og rolige med skole, fitness osv.. og tiden flyver hurtigere og hurtigere afsted.

Jeg håber, at alt er vel i DK og alle har det godt!
Mange hilsner fra Ecuador

Nogle gange må man gerne føle sig heldig..

Nogle gange er der er lidt større fordele ved at være udvekslingsstudent end bare at være Freja i Danmark. 

Weekenden efter nytårsaften besluttede min værtsmorfar, at tage min værtssøster og mig med ind til Quito for at besøge en af hans brødre og guldkirken, som jeg har besøgt før. Jeg gad faktisk ikke med, da min værtssøster havde startet ud med, at være rigtig sur på mig og alt muligt lige fra morgen af, men jeg tænkte hvorfor ikke.

Fra et hurtigt skypeopkald vidste jeg godt allerede, at broren var noget lignede præst, som de så kalder "jesuitas" hernede. Men at han arbejdede og boede i en "tilbygning" til kirken vidste jeg ikke, men ja ja. Vi fik snakket lidt om hvordan det gik, givet julegaven til ham og han havde da også en lille ting til os.. Jeg fik denne her, som jeg så har sat på min blazer, som nu er en af samlingen. 

Vi fik lov til at få en rundtur og jeg fik lov til at tage billeder, som man faktisk ikke må i kirken. Broren var virkelig en venlig mand, ligesom morfaren og fortalte os en masse om kirken og alle sådan nogle ting... og nu kommer det heldige øjeblik. selvom jeg faktisk ikke tror, at det var helt tilladt, men ligemeget. Vi fik vi så lov til at komme op i kuplen af kirken, som jeg tror kun er for præsterne eller specielle anledninger. Det var virkelig vildt og man følte sig da også lidt heldig, da det ikke er noget som alle bare lige får lov til sådan. 

Inde i kirken. Find en fejl 

Alteret 

Udsigten oppe fra hvor man kunne komme ind i kuplen 

Kuplen(erne)

Broren og jeg 

Inde i kuplen 

Dem som ikke var lige så heldig som mig.. 

Mere af kuplen

Vi kravler på kirker.. Crime.. 

Nytår

Freja doven igen igen igen. Ja det er vist på tide, at jeg får skrevet om min nytårsaften, som er ved at være et "liiiiiiiiille" stykke tid siden.

Dagen startede ud stille og rolig. Faktisk stod jeg bare op for at spise morgenmad, for at gå i seng igen. Jeg kunne dog lige tage mig sammen til at skype med min danske familie og skifte til et par jeans, inden at vi skulle ned for at spise frokost med morfaren. Derefter tog jeg med min værts-onkel ind til Quito da han alligevel havde nogle ting han skulle ordne og for at se på mænd i dametøj. Ja det lyder mærkeligt, men det er åbenbart en tradition som de har her i hele Ecuador nytårsaften. Mændene (dem som er skøre nok til det, måske dig far ;-)) klæder sig ud i dametøj, danser lidt ude på vejen foran bilerne og derefter giver man dem så lidt penge for det. Det var nu vældig sjovt, men også meget skørt. Endelig hjemme, skifte til nytårstøjet også gang i nytårs/familie festen.

Min værts-tante som var på besøg fra USA og jeg

Morfaren(mormoren) og jeg 

Min værtssøster , min anden værtstante og jeg 

Nytårsmiddag, selvfølgelig med ris til 

Gæsterne

Flere gæster

En anden tradition som de har her i Ecuador nytårsaften er noget som hedder año viejo. Det går ud på, at en person fra familie klæder sig ud som en gammel person, mens han eller hun læser et digt op, som er skrevet omkring alle familiens medlemmer og derefter går man så ud og brænder en papmachédukke af, som man så også kan hoppe over, hvis man har lyst til det. Lidt ligesom sankthans..

Min værtstante som er klædt ud som den gamle mand 

Jaaaa vi brænder papmachédukken (buzz lightyear) af 

Det nyttttår 

Så efter nytårsmiddagen gik vi så ind i stuen for at høre min værtstante læse årets digt op og ja ja jeg var skam også med i det. Bagefter var ude for at brænde "heksen" dukken af  inden klokken blev tolv også endelig  fyrværkeri klokken tolv. Så konklusionen på at holde nytårsaften i Ecuador er, at den var meget bedre end jul. Jeg kan stadig bedre lide jul- og nytårsaften i Danmark, men nu har jeg prøvet det og det er helt sikker en ting som jeg vil kunne huske.