mandag den 9. september 2013

Første hverdagsuge

Så er den første hverdagsuge i Ecuador allerede gået og hold da op hvor tiden flyver afsted. Mandagen startede jo ud med skolestart og fødselsdag, men ugens senere program har bestemt ikke stået stille. Udover at have været i skole, har jeg også oplevet en masse andre ting i ugens løb.  
Jeg kan starte med at fortælle lidt mere om skolen.... Min kasse består af en hel masse piger og meget få dreng. De er ikke så glade for at snakke engelsk, men snakke vil de gerne. Jeg har blandet andet oplevet at de er meget glade for mit hår, at en dreng fra min klasse har taget et billede af mig (han havde desværre bare glemt at slå blitzen fra), og fået en seddel af en anden dreng fra min klasse, hvor der stod: you have really pretty eyes - and your hair!! Der er også en anden ny pige i klassen, som "bare" har skiftet skole, men fordi jeg er lysthåret er det mig som får alt opmærksomheden, så jeg har faktisk lidt ondt af hende. Selve timerne forstår jeg ikke så meget af, udover engelsktimerne (hvor jeg blev nødt til at rette på læreren) og gymnastiktimerne. Så lige pt. er skolen meget, meget, meget kedelig.
Udover lange kedelige skoletimer har jeg også oplevet en masse andre ting. Jeg har været i Quito med min værtsfar og værtssøter, hvor vi så en meget flot kirke i næsten rent guld. Virkelig utrolig flot!
Døren indtil kirken

Navnet på selve kirken
Vi var også inde at se regeringsbygningen, som også var virkelig utrolig flot. Ikke så stor igen, men virkelig flot. Her blev vi vist rundt af en guide i nogle forskellige rum, hvor vi så alle de forskellige gaver præsidenten havde fået fra andre lande. Vi mødte desværre ikke selve præsidenten, "så det må blive en anden gang". -Og igen skulle jeg lige lege fotomodel, da der var nogle flere der gerne ville have nogle billeder af mig. 

En have inde i regeringsbygningen

´Vi er endelig kommet ind i regeringsbygningen

En af gaverne som præsidenten havde fået

Mig sammen med en vagt

Min værtsfar som er meget glad over at stå på talerstolen
Onsdag var jeg til rotary møde for første gang. Rigtig hyggeligt, men igen en masse ord som jeg ikke forstod og som sluttede meget meget sent på en hverdagsaften. 

Været på restaurant og fået traditionel ecuadoriansk mad sammen med min værtsmor, værtsfar, værtssøster og abuelito (værts-morfar).
Gina med et brød de kalder totilla

Fredag stod den på fodboldfest, da Ecuador skulle spille mod Columbia. Her var abuelito (værtsmorfar), Jésus (værtsonkel), Guillermo og Guillermos far inviteret, også ellers resten af min værtsfamilie. Med massere af snacks og noget mad, for hernede går de virkelig op i fodbold. Jeg fik da også lige lært nogle dansetrin. Da Guillermo ikke gad, at se fodbold og Ecuador alligevel var bagud, syntes han lige, at jeg skulle lære nogle dansetrin sammen med Gina. Så jeg fik da lige en lille svingom med Gina og min værtsmor og mest Guillermo.

Så der gang i festen

I lørdags var vi (min værtsfar, Gina og jeg) ude og se et specielt bjerg kaldet Antisana. En helt fantastik tur. Igen utrolig smuk. Jeg tror jeg er blevet lidt fascineret af bjergene hernede, for denne her tur kan slet ikke beskrives med ord, den skal ses med egne øjne. Vi kørte cirka 2 timer hvor det bare gik op, op og atter op. Ingen larm, næsten ingen mennesker, bare natur. Da vi endelig kom til toppen, gik vi en lille tur ned til en KÆMPE sø omringet af bjerge og natur.Virkelig fantastisk!
Gina og jeg ved velkomstskiltet

Den KÆMPE sø omringet af bjerge
Endelig fremme ved toppen
Gina som nyder den smukke natur
Da vi havde gået lidt omkring og set det meste gik turen videre for mit vedkommende. En af udvekslingstudenterne fra klubben havde nemlig inviteret de andre udvekslingstudenter og jeg over i sit hus, for at svømme i hendes værtsfamilies swimmingpool. Der var desværre kun fire af os der kunne komme, men det var stadig rigtig hyggeligt.  Her fik vi svømmet lidt og var i spa og da vi var færdige tog vi over i shoppingcenteret San Luis for at spise. Super hyggeligt. 

Søndagen stod den på spillehal i San Luis sammen med Jésus (værtsonkel), Melissa (værtskusine) og Gina. Her fik vi spillet lidt og en is fik vi da også. Ellers som jeg troede at nu skulle vi hjemme og slappe af, nej så havde de da lige en lille overraskelse. Vi skulle da ud at køre gokart. Her er billedet af sådan jeg troede det ville se ud, når vi var færdige med at køre. 



Og her er billedet da vi var færdige..... 


Jeg må vidst erkende at gokart ikke lige er min stærke side, men alt i alt super sjovt. 
 
Det har været en super hyggelig og oplevelsesrig uge, så jeg glæder mig kun til at der kommer mange flere!! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar