Mit år i Ecuador: Nogle gange må man gerne føle sig heldig..

Nogle gange er der er lidt større fordele ved at være udvekslingsstudent end bare at være Freja i Danmark.

Weekenden efter nytårsaften besluttede min værtsmorfar, at tage min værtssøster og mig med ind til Quito for at besøge en af hans brødre og guldkirken, som jeg har besøgt før. Jeg gad faktisk ikke med, da min værtssøster havde startet ud med, at være rigtig sur på mig og alt muligt lige fra morgen af, men jeg tænkte hvorfor ikke.

Fra et hurtigt skypeopkald vidste jeg godt allerede, at broren var noget lignede præst, som de så kalder "jesuitas" hernede. Men at han arbejdede og boede i en "tilbygning" til kirken vidste jeg ikke, men ja ja. Vi fik snakket lidt om hvordan det gik, givet julegaven til ham og han havde da også en lille ting til os.. Jeg fik denne her, som jeg så har sat på min blazer, som nu er en af samlingen.

Vi fik lov til at få en rundtur og jeg fik lov til at tage billeder, som man faktisk ikke må i kirken. Broren var virkelig en venlig mand, ligesom morfaren og fortalte os en masse om kirken og alle sådan nogle ting... og nu kommer det heldige øjeblik. selvom jeg faktisk ikke tror, at det var helt tilladt, men ligemeget. Vi fik vi så lov til at komme op i kuplen af kirken, som jeg tror kun er for præsterne eller specielle anledninger. Det var virkelig vildt og man følte sig da også lidt heldig, da det ikke er noget som alle bare lige får lov til sådan.