fredag den 25. oktober 2013

På tur igen, 2 måneder i Ecuador og lidt billedeupdates..

Så kommer det endnu et indlæg, igen, igen, igen...

Tiden flyver afsted her i Ecuador!! Endnu en tur har jeg allerede været på med rotary, 2 måneder er der gået og meget mere har jeg at fortælle. 

Jeg kan starte med at fortælle om den tur jeg lige har været på til Manabí. Igen ude ved kysten, bare et nyt sted, men til gengæld var denne tur for (alle) udvekslings studenterne i hele Ecuador. Igen kørte alle os som bor i hovedstadsområdet sammen og vi var selvfølgelig allesammen meget spændte på, at skulle møde alle de andre udvekslings studenter ude fra kysten af. Det andet som vi også var meget spændte på var hotellet. Den sidste tur vi var på til Mompiche, kunne vi vidst ikke tillade os at klage over noget. Men, men, men der skulle vi vidst ikke have sat forventninger så højt. 



Billederne siger vidst det hele... Jeg kan vel ikke sige så meget andet end der var rimlig mange af os der var lidt skuffet. Nå, men på hver af værelserne blev vi inddelt i 4 personer. Her kom jeg vil at bo sammen med Lila- USA fra min egen rotary klub, Helen - USA, som er i klubben "lige ved siden af" vores og Hannah - Tyskland, som var en af udvekslings studenterne ude fra kysten. Selvom hotellet var noget møg, så var det alt i alt nogle utrolige hyggelige og sjove 5 dage bestående af holddyste på stranden, badning, bådture, "talent shows" hvor hvert land skulle op og vise noget traditionelt omkring deres land. -Fra Danmark blev det til noget meget dårligt og uprofessionelt folkedans, blandet med Nik og Jay. Ja I skulle bare vide. Udover det var der landedyste om at blive ugens konge eller dronning, flagparade, bål hygge og meget mere. 

Helen (den ene af mine værelses kammerater) som har fundet 2 krabber 
Sofie, Anne-Sofie og jeg som er ægte vikinger, klar til at vise hvordan man danser folkedans blandet med Nik og Jay

Mis chicas <3 


Lea - Tyskland, Nanna - Danmak og jeg

Alle udvekslings studenterne fra min klub - Los Chillos Melenio 

Mig som står og leger fotomodel og fordi I skal føle Jer misundelige

Til parade i  Portoviejo, hvor vi fik lov at deltage

Mette og Anne-Sofie 

På tur til Manta. Skulle da også lige prøve at holde den "bette" fisk

Mi querida, mi chica <3 Olive 

Rotary Youth Exchange Ecuador 2013 - 20114
"Talent showet" - Canada 


Mis chicas, vi mangler bare lige Bridget..  

Alle os piger fra Danmark, som overfalder Sigurd fra Norge. Norge vår nabo 

Som I kan se på billederne har det bestemt ikke været en kedelig tur og programmet har heller ikke stået stille. Desværre går der bare 5 måneder før vi allesammen mødes igen. Turen til Galapagos og Amazonas er nemlig opdelt i 4 grupper så vi kommer ikke til at mødes allesammen før i maj.

Udover turen til Manabí, er de 2 første måneder også allerede fløjet afsted. Jeg oplever så meget hele tiden og selvom det føles som om det var sidste uge jeg kom, føles det også samtidigt som meget længere tid end 2 måneder. Jeg prøver indimellem at følge med i hvad mine venner, som er på udveksling andre steder i verden laver, men fordi jeg laver så meget hele tiden og selv har så meget at fortælle, så er det svært at føle med.
Mit spanske er begyndt af være på et niveau, så jeg kan have en samtale sammen med andre. Selvfølgelig med nogle grammatiske fejl osv. Jeg forstår stadigvæk mere end jeg kan snakke, men det er blevet meget bedre. Jeg er begyndt at prøve på kun at snakke spansk hele dagen. Hvilket faktisk er hårdere en jeg troede. Jeg er i hvert fald begyndt at være meget træt, når jeg kommer hjem fra skole og om aften inden jeg går i seng.
Det går stadig rigtig godt med min værts familie og de er stadig rigtig søde! Min værts søster er dog indimellem lidt som om hun er sur på mig og jeg ved ikke helt om det er fordi hun vil have opmærksomhed, eller om det er fordi hun er jaloux på mig. -Hvilket jeg virkelig ikke håber hun er!! Så er der også en dårlig nyhed: Min værts hund er desværre fornyligt død. Den havde været syg, men de kunne åbenbart ikke gøre noget ved det, så det måtte blive på den måde. Ved ikke om det måske kunne være grunden til  Gina har været lidt sur og ked, også at det er gået udover mig...?

RIP Tommy

Så til lidt updates, som egentlig bare er nogle billeder med lidt tekst, som jeg bliver nødt til at komme her ind på bloggen. Ja, I må undskylde at der er så mange billeder i dette oplæg, men jeg har bare så meget jeg gerne vil fortælle og tænker at det nok er sjovere at se billeder, end at læse en hel roman.

De første billedere er fra en tur til Otavalo, som er en by meget ecuadoriansk. F.eks. besøgte vi et kæmpe marked, som de har hver dag og hvor de kun sælger traditionelle ecuadorianske ting og sager.. Jeg kom vidst til at gå lidt amok.

Dette billede er fra et stop vi havde på vej til Otavalo, hvor vi tog på en bådtur. Det er en vulkan i baggrunden,

Kun lidt af det marked vi besøgte... 

Mig som spiller cool med min nye (virkelig ikke særlig kønne) hat og armbånd

Min værts far og Gina foran et vandfald som vi også besøgte i Otavalo

Hele vandfaldet

Gina og jeg som laver skøre billeder

Okay også sidst, men ikke mindst. Dette er faktisk højtepunktet for dette indlæg, synes jeg selv. En tur til noget der hedder Telefériqo som jeg var på sammen med min værts far og Gina. Telefériqo er selve navnet på den lift man tager for at komme og til en hel masse bjerge. Hvilket vi gjorde. Tror aldrig at jeg har besteget så stejle bjerge. Men udover bjergene, var det også her jeg for alvor havde mit (ecuadorianer moment).. Bare sig hvad I vil, men ja jeg har en poncho på, min mega lækre hat og jeg sidder på en hest og ligner "næsten" en født ecuadorianer!!
På vej op med liften

Freja aldrig set pænere med en poncho

En vaskeægte ecuadoriansk familie

Fotomodel igen igen

Poncho er lige os

Ja Himmelbjerget kan bestemt ikke sammenlignes med dette 

Igang med at bestigelsen
Ja, jeg er ked af, at dette indlæg blev så langt, men jeg vil bare så gerne fortælle og vise alle de ting jeg laver og oplever. Jeg håber I kan bære over med mig... -Ellers lover jeg det næste indlæg ikke bliver så langt..

Jeg håber, at alt står til i Danmark og at I har det lige så godt som mig?!?!?! 

P.s Harry og Merete - Jeg har snakket med Mette og jeg har aftalt med hende, at jeg skal besøge dem i næste uge. 


tirsdag den 1. oktober 2013

Mompiche - tag mig tilbage

Så har jeg været på den første tur med rotary og alle de andre udvekslingsstudenter. Ved godt, at det er noget tid siden, men har simpelthen skullet så meget. Søndag d. 15 september meget tidligt om morgen gik turen nemlig mod Mompiche på sporgcamp. En 7 timers køretur i bus sammen med alle de andre udvekslingsstudenter fra Quito området. Efter noget som mest bare ligende en jungle, ankom vi endelig til dette her helt fantastiske hotel "Decameron".
Decamercon som ses ude fra stranden af
Her blev vi tjekket ind på værelser to og to, hvor jeg var så heldig at komme til at bo på værelse med skønneste Olive fra Schweiz, som også er i den samme rotaryklub som mig. Derefter startede vi ellers ud med en spansk test, hvorefter vi ellers kunne gøre hvad vi ville. For Olives og mit vedkommende blev det til en tur i poolen, tjekke hotellet ud og ellers en tur  ned i den store "tag selv buffet".

Vi  lavede simpelthen så mange ting og alligevel ikke, så kan jeg ikke helt huske hvilken dag og hvornår, men cirka hver eneste dag startede vi ud med morgenmad, derefter spansk fra 09:00 - 13:30 (hvilket jeg ikke fik så meget ud af, da jeg vidste det hele hjemmefra DK af.) Derefter frokost - fri buffet. Ligge ved poolen eller tage en båd over til en ø, hvor man bedre kunne bade ved stranden og slikke sol. Drikke massere af juice, nyde det fantastisk hotel og snakke med alle de andre udvekslingsstudenter . Kl 17:00 tilbage og have spansk til kl 19:00. Om aften: spise noget mere lækkert mad, se aftens show og ellers bare slappe af. Sådan så det meste af ugens program ud.
En ting som jeg bestemt godt kan huske og virkelig ikke fortryder jeg gjorde, var om onsdagen. Olive og jeg havde nemlig bestilt en massage. Vi gik først ud til denne lille ø, som var en slags tilbygning til hotellet. Her blev vi taget imod og ført ud til hver sin lille træhytte med udsigt over hele havet, tropisk musik og ellers total afslapning. Tror da nok lige at jeg følte mig heldig!!
Alt i alt en virkelig lækker uge. Ikke så meget spansk, men en masse dejlige oplevelser og mange søde udvekslingsstudenter. -Og da jeg ikke kan fortælle så meget, så må I i stedet få en masse dejlige billeder.


Første dag. Efter ankomst til Decamercon

Sidste dag - det traditionelle flag billede 
Franskmænd

Olive og jeg a la playa

Vi venter på at komme over til øen med båden


La playa

Stranden ovre på øen

Hotellet som ses ovre fra øen

En tysker, en canadier og en dansker

Udsigt over poolen fra vores hotelværelse

Spaén hvor vi fik massage

fredag den 13. september 2013

Kagemands cookie og pandekage omelet

I onsdags var nok en af de sjoveste eftermiddage her i Ecuador indtil videre. Gina og jeg havde nemlig aftalt med Guillermo, at vi skulle bage kagemand, hvilket jeg syntes var en meget dårlig ide, da de ikke bruger bagepapir her i Ecuador... Men jo, jo, jo whatever, den skulle da laves. Efter som jeg vidste, at det ikke ville ende godt med kagemanden, syntes jeg også at vi skulle bage nogle pandekager, men det gik nu heller ikke for godt.. Guillermo glemte nemlig at sige stop, så der kom vidst lidt for meget pandekagedej på panden. Resultatet af det hele blev til en kagemands kæmpe cookie og en pandekage omelet. Det var virkelig sjovt, men Guillermo og Gina spiste da med glæde den mislykkedes kagemand. Noget syltetøj også kunne den da spises. Helt sikkert en dag som jeg vil huske frem over!!! Billederne siger helt klart det hele.

Pandekage-omeletten

Kagemands kæmpe cookien
Lige en lille nyhed: Jeg har fået nyt navn. Havde engelsk her den anden dag og efter en der hedder Nicolas lille uheld med mit navn, er jeg gået fra at hedde Freja til Fire... -Haha

mandag den 9. september 2013

Første hverdagsuge

Så er den første hverdagsuge i Ecuador allerede gået og hold da op hvor tiden flyver afsted. Mandagen startede jo ud med skolestart og fødselsdag, men ugens senere program har bestemt ikke stået stille. Udover at have været i skole, har jeg også oplevet en masse andre ting i ugens løb.  
Jeg kan starte med at fortælle lidt mere om skolen.... Min kasse består af en hel masse piger og meget få dreng. De er ikke så glade for at snakke engelsk, men snakke vil de gerne. Jeg har blandet andet oplevet at de er meget glade for mit hår, at en dreng fra min klasse har taget et billede af mig (han havde desværre bare glemt at slå blitzen fra), og fået en seddel af en anden dreng fra min klasse, hvor der stod: you have really pretty eyes - and your hair!! Der er også en anden ny pige i klassen, som "bare" har skiftet skole, men fordi jeg er lysthåret er det mig som får alt opmærksomheden, så jeg har faktisk lidt ondt af hende. Selve timerne forstår jeg ikke så meget af, udover engelsktimerne (hvor jeg blev nødt til at rette på læreren) og gymnastiktimerne. Så lige pt. er skolen meget, meget, meget kedelig.
Udover lange kedelige skoletimer har jeg også oplevet en masse andre ting. Jeg har været i Quito med min værtsfar og værtssøter, hvor vi så en meget flot kirke i næsten rent guld. Virkelig utrolig flot!
Døren indtil kirken

Navnet på selve kirken
Vi var også inde at se regeringsbygningen, som også var virkelig utrolig flot. Ikke så stor igen, men virkelig flot. Her blev vi vist rundt af en guide i nogle forskellige rum, hvor vi så alle de forskellige gaver præsidenten havde fået fra andre lande. Vi mødte desværre ikke selve præsidenten, "så det må blive en anden gang". -Og igen skulle jeg lige lege fotomodel, da der var nogle flere der gerne ville have nogle billeder af mig. 

En have inde i regeringsbygningen

´Vi er endelig kommet ind i regeringsbygningen

En af gaverne som præsidenten havde fået

Mig sammen med en vagt

Min værtsfar som er meget glad over at stå på talerstolen
Onsdag var jeg til rotary møde for første gang. Rigtig hyggeligt, men igen en masse ord som jeg ikke forstod og som sluttede meget meget sent på en hverdagsaften. 

Været på restaurant og fået traditionel ecuadoriansk mad sammen med min værtsmor, værtsfar, værtssøster og abuelito (værts-morfar).
Gina med et brød de kalder totilla

Fredag stod den på fodboldfest, da Ecuador skulle spille mod Columbia. Her var abuelito (værtsmorfar), Jésus (værtsonkel), Guillermo og Guillermos far inviteret, også ellers resten af min værtsfamilie. Med massere af snacks og noget mad, for hernede går de virkelig op i fodbold. Jeg fik da også lige lært nogle dansetrin. Da Guillermo ikke gad, at se fodbold og Ecuador alligevel var bagud, syntes han lige, at jeg skulle lære nogle dansetrin sammen med Gina. Så jeg fik da lige en lille svingom med Gina og min værtsmor og mest Guillermo.

Så der gang i festen

I lørdags var vi (min værtsfar, Gina og jeg) ude og se et specielt bjerg kaldet Antisana. En helt fantastik tur. Igen utrolig smuk. Jeg tror jeg er blevet lidt fascineret af bjergene hernede, for denne her tur kan slet ikke beskrives med ord, den skal ses med egne øjne. Vi kørte cirka 2 timer hvor det bare gik op, op og atter op. Ingen larm, næsten ingen mennesker, bare natur. Da vi endelig kom til toppen, gik vi en lille tur ned til en KÆMPE sø omringet af bjerge og natur.Virkelig fantastisk!
Gina og jeg ved velkomstskiltet

Den KÆMPE sø omringet af bjerge
Endelig fremme ved toppen
Gina som nyder den smukke natur
Da vi havde gået lidt omkring og set det meste gik turen videre for mit vedkommende. En af udvekslingstudenterne fra klubben havde nemlig inviteret de andre udvekslingstudenter og jeg over i sit hus, for at svømme i hendes værtsfamilies swimmingpool. Der var desværre kun fire af os der kunne komme, men det var stadig rigtig hyggeligt.  Her fik vi svømmet lidt og var i spa og da vi var færdige tog vi over i shoppingcenteret San Luis for at spise. Super hyggeligt. 

Søndagen stod den på spillehal i San Luis sammen med Jésus (værtsonkel), Melissa (værtskusine) og Gina. Her fik vi spillet lidt og en is fik vi da også. Ellers som jeg troede at nu skulle vi hjemme og slappe af, nej så havde de da lige en lille overraskelse. Vi skulle da ud at køre gokart. Her er billedet af sådan jeg troede det ville se ud, når vi var færdige med at køre. 



Og her er billedet da vi var færdige..... 


Jeg må vidst erkende at gokart ikke lige er min stærke side, men alt i alt super sjovt. 
 
Det har været en super hyggelig og oplevelsesrig uge, så jeg glæder mig kun til at der kommer mange flere!! 

onsdag den 4. september 2013

Fødselsdag og første skoledag

I mandags havde jeg første skoledag og fødselsdag. Dagen startede ud med, at jeg blev vækket meget tidligt om morgen med en kort fødselsdags sang, da jeg skulle op og møde i skole kl. 07:00. Min værtsmor (Rosy) og min værtssøster (Gina) vækkede mig også var det ellers på med skoleuniformen. Efter noget morgenmad og det traditionelle førsteskoledagsbillede, var det ellers afsted mod Giovanni Antonio Farina Unidad Educativa.
Gina og jeg

På skolen blev jeg først introduceret til en pigen som går på sammen årgang som mig og hendes lillesøster, da min værtssøster kendte dem. Kren og Sofia. Derefter blev vi placeret i drenge og pige rækker, efter klasse og klassetrin. Her var Kren heldigvis så sød at præsentere mig til dem hun kendte fra min klasse, så jeg havde nogle få at snakke med. Efter lidt snakken med nogle af pigerne fra min klasse, skulle vi ellers stå i 40 min og høre flere forskellige lærer og nonner snakke, hvilket jeg ikke forstod noget af..., så meget kedeligt... Da det endelig var færdig kunne vi så gå til vores klasselokale. Her kom vi ind i et okay stort lokale med en masse stole og borde meget tæt på hinanden. Da alle var kommet ind, kom læren og alle eleverne skulle rejse sig op og sige noget på italiensk/spansk. Da det var gjort, skulle alle så præsentere sig selv. Skiftevis skulle man rejse sig op og sige sit navn og efternavn. Da det blev min tur gik det knap så godt og læren så meget mærkelig ud da jeg sagde mit navn, så han skyndte sig at sige, at jeg bare skulle sætte mig ned igen.
Da alle var færdige begyndte læren ellers og sige en masse på spansk og meget hurtigt på spansk, så igen, ikke så meget forståelse fra mit vedkommen. Efter to time, var skolen forbi og vi kunne så tage hjem.

Da vi kom hjem skulle jeg så skynde mig at klæde om, da jeg sammen dag også skulle have ordnet nogle papir med min counsler -Også selvom det var min fødselsdag. Efter fire timer i et "venteværelse" (hvor jeg tilfældigvis mødte en af de andre piger -Sofie- fra Danmark) kunne vi så endelig kører videre til dagens næste punkt. Min counsler havde nemlig aftalt med hendes sønner og den enes kæreste, at vi skulle mødes og spise frokost i et kæmpe shoppingcenter (San Luis). Her fik jeg så også lov til at vælge en hel valgfri fødselsdagsgave fra rotary. Det blev en ecuadoriansk fodboldtrøje.

Alle de dejlige gaver

Endelig hjemme, meeeen nej. Da jeg var kommet hjem, kunne jeg så få lov til at vente lidt mere, hvorefter en af familiens gode venner (og min værtsbror som er i Tyskland gode ven) Guillermo kom og gav mig natbriller på og jeg skulle føres ned ad trappen. Da jeg tog natbrillerne af, havde min værtssøster, min værtsfar, og Guillermo gjort klar med kage, pynt og snacks. Jeg blev virkelig overrasket!! En fødselsdagsang og som tradition i Ecuador skulle jeg tage en bid af kagen, meget skørt, men sjovt. Det var rigtig hyggeligt og sødt af dem og efter lidt tid kom Guillermos søster Sofia også.
Det var rigtig god dag, men også meget travl, så jeg var meget træt da jeg gik i seng.


Guillermo og jeg 

Mig som ikke ved overhovedet hvad der foregår.. 

Kagen, Gina og jeg